|
Samtaleterapi
Samtaleterapien bruger jeg enten for sig selv eller som et supplement
til healing og kropsterapi.
Udover
det samtaleterapeutiske redskab jeg har udviklet gennem årene,
giver min evne til klarføling en ekstra hjælp og
vejledning i arbejdet.
Dette gør, at vi kan bevæge os ind til kernen på
en meget skånsom men også direkte måde.
Jeg
hjælper dig til at tage et meget ærligt og dybtgående
kig på dig selv.
Vi ser på hvor du står i dag, hvor du gerne vil hen,
hvad der har forhindret dig i at nå derhen indtil nu, og
hvordan du kan ændre på det.
Selvom
følelser altid skal tages alvorligt, fortæller de
ikke altid hele sandheden. Ofte modarbejder eller slører
vores følelser dét der virkelig foregår. De
tjener som sådan det formål, at undgå at have
kontakt til eller udtrykke en anden følelse, vi har sværere
ved at håndtere.
På
samme måde har andre handlings- eller reaktionsmønstre,
som i dag ofte er ubevidste, haft et klart formål eller
en ønsket virkning da de blev dannet.
I dag er det de samme reaktioner der er blevet et fængsel,
en forhindring i at opnå det vi gerne vil.
Dette giver en oplevelse af at køre i ring, ikke at kunne
få sit liv til at fungere.
Det medfører også ofte et dårligt selvværd,
som svækker os når vi skal handle.
At
identificere hvor dine bremse- eller stopklodser sidder, at finde
andre måder at reagere på, som stemmer overens med
den du i virkeligheden er, har en grundlæggende og frigørende
virkning i dit liv.
Det
er vigtigt at få genskabt tilliden til at kunne håndtere
krævende situationer, så du kan slippe frygten for
hvad der vil ske, hvis du slipper kontrollen.
Derudover
er det også vigtigt for mig at sige, at dette arbejde sagtens
kan være forbundet med en masse humor uden at miste sin
seriøsitet.
|